tirsdag den 5. oktober 2010

Hjemkundskab

Vinduet står på klem i hjemkundskabslokalet og ud strømmer duften af kreativitet og engagement fra hold 10-5, som netop er på besøg i denne workshop.
Læreren hedder Karen, brødrene Price's imaginære søster, en livsglad og hyggelig person, som kort forinden har præsenteret formålet med denne workshop. Vi skal lave en sko pr. gruppe indeholdende madvarer som symbol for en sportsbegivenhed og følgende emner er allerede under udarbejdselse:

  • Tour de France
  • Startblok til løber
  • Dragster
  • Ol båden "49"
  • Miss World
  • Bowling
(Billeder kommer ASAP)

Klassen er opdelt i grupper med 2-3 personer i hver. Stemningen er god og afslappet. Ingredienserne er mangfoldige og spænder lige fra pastaskruer til lagkagekrymmel. Alle ingredienser bliver opgjort i kulhydrater, proteiner og fedt. til sidst udregner 2 af grupperne, hvor mange kalorier der er i deres emne. Herved kan vi bruge vores elskede matematik og dermed få det tværfaglige aspekt ind i undervisningen. Vi hygger os denne eftermiddag og leverer samtidig resultater i verdensklasse.
Godt gået hold 10-5!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar