Efter at have "leget" KKK og indlært brøker ved mediet musik, vil vi nu igang med idræt. Uskyldigt tænkte vi, det klarer vi sagtens. Nogle i klassen spredte lidt panik da de påstod at vi skulle lave løbetest og brydekamp. Men det blev det ikke til, vi legede de fineste idrætslege som man husker fra sin egen skoletid. Men denne her gang blev det sat lidt i perspektiv om hvad idrætslæreren egentlig ville med det indlærte, udover at træne elevens krop. Idræt er et fag hvor man kan lege med eleverne, en legende læring. Den legende læring er jo en af de ting vi rigtig godt kan lide i denne dimmension fordi alle elever kan jo lege. Men sat i kontekst med vores fag matematik er den lidt kompliceret. En ide' kunne være at lave Coopertesten og beregne gennemsnitshastigheden. Det er en god øvelse for eleven fordi det teoretiske kan forbindes med det reele.
Mediet til denne tilgang er faget idræt, her skabes der et legende læringsrum som gør det muligt for alle elever at "lære". Kommunikationen er i modsætning til andre fag mindre verbal og mere kropsspråg betonet. Den håndværkslige egenskab læreren skal have er stor i dette fag, han skal både holde styr på eleverne og legens udfoldelse samt holde styr på at alle kommer med uden at det bliver kedeligt.
Alle kan få en oplevelse ud af idræt, hvis man husker på at få alle med og hvis man kan forbinde denher oplevelse med en faglig matemitk forståelse er det jo bare et bonus.
Under stregen er idræt et godt værktøj som kan bruges i matematikken for at redegøre nogle abstrakte emner ved hjælp af det reele.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar